På denne side kan du som medarbejder finde hjælp, hvis du er ude af huset, arbejder hjemmefra, eller blot ikke er på kommunens net.

Her kan du bl.a. finde vejledninger til at logge på Citrix hjemmefra, nulstille dit kodeord til Citrix / Microsoft produkter – og mange andre nyttige ting.
IT-supportens åbningstider:
Mandag-onsdag
08:00-15:30
Torsdag
08:00-17:00
Fredag
08:00-13:00
Weekender
Lukket
Helligdage
Lukket
Ring til IT-supporten på 74 34 98 88
74 34 98 88
Har du glemt dit password?
Det kan jo ske. Men du kan faktisk selv løse problemet og nulstille dit password her.
Kurset i persondatareglerne

Du skal vælge nyt password på mindst 15 tegn inden 30. august

Haderslev Kommune skærper IT-sikkerheden. Det betyder, at du som medarbejder skal vælge et nyt, stærkt password inden udgangen af august for fortsat at kunne logge på kommunens centrale IT-systemer.
Dit nye password skal være på mindst 15 tegn. Til gengæld bliver det permanent. Det vil sige, at du ikke – som hidtil – skal ændre dit password hver tredje måned.
Det er dog vigtigt, at du kun bruger dit nye password til login på Haderslev Kommunes systemer – og aldrig til private logins som fx Facebook eller din private mail.
Der er specifikke krav til, hvilke tegn og kombinationer, du skal bruge i dit password – og hvilke tegn, du ikke må bruge.
Læs derfor disse to vejledninger, inden du trykker dig videre til password-siden, hvor du skal bruge dit MitID for at vælge dit nye password.

Få fjernsupport på din arbejds-pc

Uanset om du arbejder hjemmefra eller på kontor, kan du få en IT-supporter til at hjælpe dig med problemer på din arbejdscomputer. Du kan nemlig give IT-supporteren adgang til din skærm og din computer.
Fremgangsmetode:
  1. Kontakt vores Servicedesk på tlf. 74 34 98 88 inden for vores åbningstider.
  2. Hent og kør programmet Teamviewer Quicksupport
  3. Når anmodningen er registreret i vores system, kan vores medarbejder få fjernadgang til din pc og dermed hjælpe dig.

Log på intranettet uden for Citrix

Som medarbejder kan du bruge Haderslev Kommunes intranet døgnet rundt. Her finder du hjælp, vejledninger og interne nyheder. Du behøver ikke først at logge på Citrix for at komme på intranettet. Du kan tilgå intranettet uden for Citrix.
Det kræver, at du logger ind via denne webadresse: intranet.haderslev.dk
Har du problemer med at logge ind? Send en mail til kommunikationsteam@haderslev.dk.